Von Alpen das Beste: Zell am See-Kaprun in Österreich | © Zell am See-Kaprun Tourismus GmbH

Alps at their very best

Fra sæson 2019/20 bliver Zell am See-Kaprun til et absolut hotspot i Alperegionen, hvor der vil være noget for enhver vinterferiegæst. Uanset om du søger efter action, afslapning eller selv ønsker at udforske det fantastiske landskab:

De nye liftforbindelser 3K K-ONNECTION og zellamseeXpress åbner vejen for dig til et af de største skiområder i Østrig med 408 pistekilometer i topklasse – fordelt på tre regioner og fra nu af forbundet via én billet,
Ski ALPIN CARD.

Gå på opdagelse i de mange oplevelser og muligheder, du kan finde til din vinterferie i Zell am See-Kaprun.

Endelig forbundet:
Kaprun med Kitzsteinhorn og Schmittenhöhe med Skicircus Saalbach Hinterglemm Leogang Fieberbrunn. Oplev uendelig skiglæde.

3K K-ONNECTION

Den nye lift fra Kaprun via Maiskogel gør det fra sæson 2019/20 let og komfortabelt for dig at tage på gletsjerskiløb på Kitzsteinhorn. Takket være det nye ski-in-ski-out kan du nu bekvemt komme fra midtbyen via familiebjerget Maiskogel direkte fra sengen og op til gletsjeren.  


Den nye 3K K-onnection binder nu familiebjerget Maiskogel og det 100% snesikre Kitzsteinhorn sammen til en fascinerende enhed. Derudover opstår der således fra byen Kaprun en i Østalperne helt enestående liftforbindelse op til TOP OF SALZBURG i 3.029 meters højde. Panoramaplatformen giver dig en enestående udsigt ud over den uberørte natur i nationalpark Hohe Tauern.

zellamseeXpress

Den nye liftforbindelse giver fra vintersæsonen 2019/20 første gang mulighed for at stige direkte på skiliften i Glemm-dalen og køre op til panorama- og familieskiområdet Schmittenhöhe og åbner således op for helt nye dimensioner inden for skiløb. En let forbindelse på få minutter med skibussen til Skicircus Saalbach Hinterglemm Leogang Fieberbrunn eller direkte over piste168 via zellamseeXpress op til Schmittenhöhe. 


De topmoderne gondoler, med plads til 10 personer og udstyret med trådløst internet og Jukeboxx Sound, transporterer dig hurtigt og bekvemt op til skiområdet Schmittenhöhe.  På toppen venter der dig en helt enestående udsigt til Zeller See og de omkringliggende 30 bjerge over 3000 meters højde. Nyd de kilometerlange panorama- og solskinsnedkørsler eller de forskellige piste-highlights som f.eks. Audi Ski Run, XXL Funslope eller oplevelsescentret rundt om Schmidolins dragepark.

På vej til din drømmeferie

Find blandt vores utallige attraktioner og oplevelser lige præcis det, der passer til dig. Uanset om du leder efter fornøjelser for hele familien, vil give fuld gas på pister og gletsjere eller vil nyde vores kulinariske mangfoldighed og vores wellness-tilbud. På din næste vinterferie vil du med sikkerhed kunne få opfyldt alle dine ønsker.

HENREJSE INFO

Zell am See-Kaprun ligger ikke blot i hjertet af Østrig, men også i hjertet af Europa. Det betyder, at du let og hurtigt kan nå frem til rejsemålet.

Med fly

Fra Zell am See-Kaprun er der 80 km til Salzburg lufthavn og 200 km til München lufthavn. Der er masser af linjebusser eller shuttle-busser, der tilbyder deres service fra begge lufthavne.

Med bil

Via motorveje og landeveje når du frem til Zell am See-Kaprun på blot 1,5 time fra byen Salzburg og 2,5 time fra München.

Med tog

Banegården Zell am See ligger lige midt i byens centrum, og der er rigtig gode togforbindelser til byen.